Er det lovpligtigt at have hjertestarter på arbejdspladsen?

Annonce – sponsoreret indhold.

Er hjertestarter lovpligtigt på danske arbejdspladser? Som udgangspunkt nej: arbejdsmiljøloven og de tilhørende regler indeholder ikke et generelt krav om, at en virksomhed skal have en hjertestarter hængende på væggen. Til gengæld skal arbejdsgiveren sikre, at førstehjælp er forsvarligt organiseret, og der kan i konkrete tilfælde være forhold, der gør en hjertestarter til en naturlig del af det beredskab. Se på lovkravet som et minimum, ikke som en grænse for, hvad en ansvarlig leder gør.

Hvad kræver arbejdsmiljøloven, og hvornår er hjertestarter lovpligtigt i praksis?

Arbejdsmiljøloven pålægger arbejdsgiveren at sørge for, at arbejdet kan udføres sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det omfatter, at der er det nødvendige førstehjælpsudstyr, og at medarbejderne ved, hvad de skal gøre ved en ulykke eller akut sygdom. Arbejdstilsynets regler om førstehjælp fastlægger rammerne, men de nævner ikke hjertestarter som et konkret påbudt udstyr på alle arbejdspladser.

Kravene er formuleret som et krav om forsvarligt beredskab, vurderet ud fra virksomhedens størrelse, risici og indretning. Det betyder i praksis:

• Virksomheden skal have førstehjælpsudstyr, der passer til arbejdets art.
• Der skal være nogen, der kan yde førstehjælp, og medarbejderne skal vide, hvem det er, og hvor udstyret findes.
• Beredskabet skal indgå i den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV) og tilpasses, når forholdene ændrer sig.

Der kan eksistere særlige krav i bestemte brancher eller til bestemte typer lokaler. Har du ansvar for arbejdsmiljøet, bør du derfor tjekke med Arbejdstilsynet, din branchearbejdsmiljørådgiver eller din arbejdsmiljøorganisation, hvad der gælder netop hos jer. Det er heller ikke et lovkrav at hænge en hjertestarter op, men et pludseligt hjertestop kan ramme på ethvert kontor. Derfor vælger mange en hjertestarter til arbejdspladsen som en frivillig, men fornuftig del af sikkerhedskulturen.

Hvorfor anskaffer mange virksomheder en hjertestarter, selv om der ikke er et krav?

Hjertestop kræver hurtig handling. Hjertemassage og en hjertestarter, der leverer et stød, når det er indiceret, kan være forskellen på liv og død. Både Dansk Råd for Genoplivning og Trygfonden fremhæver, at tidlig hjertemassage og tidlig defibrillering er afgørende. Ventetiden på ambulancen kan være længere end de få minutter, hvor indsatsen har størst effekt.

En hjertestarter er desuden bygget til lægfolk. Apparatet guider brugeren med stemmeinstruktioner, og den analyserer selv, om der skal gives stød. Man kan ikke give et stød til en person, der ikke har brug for det. Den største barriere er sjældent teknikken, men at ingen har udstyret ved hånden, eller at ingen tør bruge det.

Beslutningen handler ofte om ansvar og værdier. Virksomheder, der har sikkerhed som en del af deres kultur, spørger sjældent, om der er et lovkrav. De spørger, hvad der er det rette at gøre for de mennesker, der færdes i huset: medarbejdere, kunder, leverandører og gæster.

Hvordan styrker en hjertestarter tryghed og virksomhedens image?

En synlig hjertestarter signalerer, at ledelsen tager medarbejdernes velfærd alvorligt. For mange ansatte betyder det noget, især i virksomheder med medarbejdere i alle aldre, med fysisk krævende opgaver eller med mange besøgende. Tryghed er ikke kun et blødt begreb; den påvirker, hvordan man oplever sin arbejdsplads.

Udadtil fortæller en hjertestarter noget om, hvordan virksomheden håndterer ansvar. Det kan indgå i dialogen med nye medarbejdere, i beskrivelsen af jeres arbejdsmiljø og i CSR-arbejdet. Et pænt placeret og vedligeholdt apparat er desuden et konkret bevis på, at der handles. Det er mere troværdigt end ord i en politik.

Pas dog på, at hjertestarteren ikke bliver pynt. Et apparat med udløbne elektroder eller en medarbejdergruppe, der ikke ved, hvor det hænger, giver falsk tryghed. Troværdigheden ligger i at vedligeholde og øve, ikke i selve anskaffelsen.

Hvad skal du overveje, før I anskaffer en hjertestarter?

Placering: synlig og lettilgængelig

Placér hjertestarteren centralt, så den kan hentes hurtigt fra alle dele af bygningen. Typiske fejl er at gemme den væk på et kontor, i et aflåst skab eller i en kælder. Har virksomheden flere etager eller bygninger, bør I overveje, om ét apparat dækker behovet. Hænger den udendørs, så den også kan bruges af naboer og forbipasserende, skal den beskyttes mod vejr og hærværk. Her er et hjertestarterskab relevant, gerne med opvarmning og eventuelt online overvågning.

Registrér apparatet i det nationale hjertestarterregister, så 112-alarmcentralen kan henvise til det ved et opkald. Hvis hjertestarteren kun er tilgængelig i åbningstiden, bør det fremgå tydeligt.

Oplæring: de ansatte skal turde bruge den

En hjertestarter kan bruges af lægfolk, men træning øger modet. Organisationer som Røde Kors, Dansk Folkehjælp og private kursusudbydere tilbyder HLR-kurser. Kombinér gerne kurset med en kort introduktion til jeres konkrete apparat. Udpeg desuden nogle få ansvarlige og sørg for, at nye medarbejdere får viden om beredskabet som en del af onboardingen.

Service og vedligehold

Elektroder og batteri har en udløbsdato, og de skal udskiftes til tiden. Aftal derfor, hvem der tjekker statusindikatoren, og hvor ofte. Spørg leverandøren, hvilke garantiperioder der gælder, hvad forbrugsstoffer koster, og om der tilbydes påmindelser eller serviceaftaler. Hos Cardiocare fremgår det af produktoversigten, at flere modeller har fem eller otte års garanti, og nogle kan fås med digital overvågning via 4G.

Valg af model

Vælg ud fra jeres behov og ikke kun ud fra prisen. Ting at sammenligne:

• Semi- eller fuldautomatisk: Ved semiautomatiske apparater trykker brugeren selv på stødknappen, mens fuldautomatiske selv leverer stødet.
• Voksen og barn: Nogle modeller kan også bruges til børn, hvilket er relevant, hvis der kommer børn i huset.
• Sprog og vejledning: Stemmeinstruktioner på dansk gør det lettere i en stresset situation.
• IP-værdi: Angiver beskyttelse mod støv og vand, og er vigtig ved udendørs placering eller støvede miljøer.
• Overvågning: Digital overvågning kan give besked, hvis apparatet ikke er driftsklart.

Prisen for nye apparater ligger på Cardiocares side omtrent mellem 10.000 og 16.000 kr. inklusive moms, afhængigt af model og funktioner. Hertil kommer eventuelt skab, kursus og løbende udskiftning af forbrugsstoffer. Regn derfor på de samlede omkostninger over apparatets levetid, ikke kun på købsprisen.

Hvordan rejser du emnet internt som leder eller medarbejder?

Som leder kan du bruge den kommende APV eller et møde i sikkerhedsgruppen til at sætte beredskabet på dagsordenen. Stil konkrete spørgsmål: Hvor lang tid tager det at hente udstyr fra den fjerneste del af huset? Hvem ved, hvad de skal gøre ved et hjertestop? Hvem har et gyldigt førstehjælpsbevis? Svarene viser hurtigt, om der er huller.

Som medarbejder kan du tage det op med din nærmeste leder, arbejdsmiljørepræsentanten eller i MED-udvalget. Et forslag virker bedst, når det er konkret og uden anklager. Du kan fx foreslå:

1. at undersøge, hvad der allerede er af førstehjælpsberedskab,
2. at indhente et tilbud og få en leverandørs vurdering af placering og antal,
3. at planlægge et HLR-kursus, så alle får en fælles oplevelse,
4. at udpege en ansvarlig for service og kontrol.

Deler I lokaler med andre virksomheder, kan I tale med udlejer eller de øvrige lejere om at dele udgiften og ansvaret. En fælles hjertestarter i en kontorbygning kan være både billigere og mere effektiv end flere små løsninger.

Lovkrav er et minimum, ansvar er et valg

Svaret på, om en hjertestarter er lovpligtig, er altså nej i de fleste tilfælde, men svaret på, om den er fornuftig, er ofte ja. Når en virksomhed investerer i en hjertestarter, viser den, at sikkerhed og omsorg for medarbejderne ikke afhænger af, hvad loven kræver. Start med at undersøge jeres nuværende beredskab, hør Arbejdstilsynet eller din arbejdsmiljøorganisation, hvis du er i tvivl om reglerne, og tag derefter det første konkrete skridt.