7 ting du skal ordne, før du flytter til udlandet for et job

Annonce – sponsoreret indhold.

Skal du flytte til udlandet for job, handler det om at få styr på syv ting i den rigtige rækkefølge: tidslinje og opsigelse, kontrakt, bolig, afmelding og registrering, forsikring og sundhed, økonomi og skat samt transport af indbo. Ingen af dem er svære hver for sig. Problemet opstår, når de bliver udskudt til de sidste uger og begynder at konkurrere med dit nye job om din opmærksomhed. Her er en tjekliste med forklaringer og en køreplan, så du ved, hvad der skal ordnes hvornår.

Flytte til udlandet for job: start med datoen, ikke kasserne

Ved en flytning i Danmark kan de fleste ting ordnes i løbet af få uger. Det gælder ikke her. Din opsigelsesperiode, startdatoen hos den nye arbejdsgiver, nøgleoverdragelsen på den nye bolig og afmeldingen fra Danmark skal passe sammen, og de afhænger alle af hinanden. Fordi afstand, dato og papirarbejde hænger tæt sammen, kræver flytning til udlandet mere planlægning end en flytning inden for Danmark.

Start derfor med at skrive tre faste datoer ned: din sidste arbejdsdag i Danmark, din første arbejdsdag i det nye land og den dag, du har en adresse at bo på. Alt andet planlægger du bagud fra dem. Er en af datoerne usikker, så find ud af hvorfor, før du går videre til næste punkt.

Tjekliste: de 7 ting, du skal ordne

1. Tidslinje og opsigelse. Find din kontrakt eller overenskomst frem, og tjek opsigelsesvarslet. For funktionærer afhænger varslet blandt andet af ansættelsestiden, og det kan være aftalt anderledes i din kontrakt. Spørg også, om du kan blive fritstillet, og hvad der sker med ferie, bonus og eventuelle aktieordninger. Aftal gerne startdatoen i det nye land, først når du ved, hvornår du reelt kan stoppe.

2. Kontrakt og vilkår hos den nye arbejdsgiver. Få aftalen på skrift, og læs den, som om du ikke kender landet. Spørg ind til ansættelsesform, prøvetid, opsigelsesregler, pension, ferie, sygdom og arbejdstid. Spørg også, om arbejdsgiveren hjælper med arbejds- eller opholdstilladelse, flytteudgifter, midlertidig bolig eller skatterådgivning. Står det ikke i kontrakten, er det kun en mundtlig forventning. Uden for EU/EØS, fx i Storbritannien, skal du desuden afklare visum og opholdstilladelse tidligt, fordi sagsbehandlingen kan tage tid.

3. Bolig i begge ender. Afklar, hvad der sker med din nuværende bolig. Skal den sælges, opsiges eller fremlejes? Tjek opsigelsesvarsel og vilkår for fremleje i din lejekontrakt eller ejerforeningens regler. I det nye land bør du ikke overføre depositum eller husleje, før du har set boligen (eller fået den vist via video) og læst lejekontrakten. Overvej en midlertidig bolig de første uger, hvis du ikke kan nå at finde noget fast, før du starter.

4. Afmelding og registrering. Flytningen til udlandet skal meldes til de danske myndigheder, typisk via Borger.dk, og tjek selv fristerne dér. I det nye land skal du som regel registreres hos lokale myndigheder for at få skatte- eller personnummer, som du ofte skal bruge til bankkonto, lejekontrakt og lønudbetaling. Orientér dig hos det nye lands officielle portaler. Husk også a-kasse, fagforening, Digital Post, adresseændring hos bank og pensionsselskab samt dit pas og eventuelle familiemedlemmers pas. Check, at de er gyldige længe nok. Vigtige papirer som vielsesattest eller eksamensbeviser skal nogle steder oversættes eller legaliseres, så spørg, hvad myndighederne kræver.

5. Forsikring og sundhedsdækning. Din sundhedsdækning afhænger af, hvor du bor og arbejder, og om du stadig er omfattet af dansk sygesikring. Få det afklaret hos Udbetaling Danmark, Sundhed.dk og myndighederne i det nye land, og forlad ikke Danmark med et gæt. Kontakt dine danske forsikringsselskaber om indbo-, ulykkes-, ansvars- og rejseforsikring, fordi dækningen ofte ændrer sig ved fraflytning. Spørg også, hvad din arbejdsgiver dækker i det nye land. Medicin, du bruger fast, kan du få brug for en plan for, herunder hvordan du får recepter og lægejournaler med dig.

6. Økonomi og skat. Kontakt Skattestyrelsen, og overvej en rådgiver med erfaring i international skat, for dine forhold kan være helt særlige. Spørg ind til skattemæssig bopæl, dobbeltbeskatning, pension, friværdi og eventuel udlandsindkomst. Hold dig til officielle kilder frem for forum-råd, for reglerne afhænger af land og situation. Behold en dansk bankkonto, og aftal med banken, hvordan du bruger MitID og netbank fra udlandet. Åbn en lokal konto, så snart du kan, og sørg for et økonomisk buffer til de første uger, før første løn kommer.

7. Transport af indbo. Beslut tidligt, hvad der skal med, hvad der skal sælges, og hvad der skal opbevares. Se uddybningen nedenfor.

Indbo: hvad skal med, sælges eller opbevares?

Mange pakker for meget, fordi det er svært at vælge fra. Tag udgangspunkt i den nye bolig: Er den møbleret eller umøbleret? Hvor stor er den? Og bliver du der i en periode eller for altid?

Tag med

• Personlige ejendele, tøj, arbejdsudstyr, dokumenter og ting med affektionsværdi.
• Møbler, du rent faktisk bruger, og som er dyre at erstatte, fx seng, arbejdsplads og spisebord.
• Det, du skal bruge de første dage: kasser, du har mærket tydeligt, og en lille taske med nødvendigheder, du selv tager med.

Sælg eller giv væk

• Hvidevarer og store, tunge ting, der er billige at erstatte lokalt.
• Elektronik, der ikke passer til stik eller spænding i det nye land.
• Alt, du ikke har brugt det seneste år.

Opbevar

• Møbler og kasser, hvis du er udstationeret midlertidigt, eller hvis du endnu ikke ved, hvor længe du bliver.
• Ting, du skal bruge, hvis du flytter hjem igen.

Kontakt flyttefirmaet, så snart du kender datoen for din afrejse og adressen på den nye bolig, og gerne før du har solgt alle møbler. Det giver dem tid til at planlægge ruten og tilbyde en dato, der passer. Bed om et skriftligt tilbud, og spørg, hvad der er inkluderet: pakning, afmontering, forsikring under transporten og levering på adressen. Gør boligen i det nye land adgangen vanskelig, fx med smalle trapper, ingen elevator eller begrænset parkering, skal flyttefirmaet vide det på forhånd. Flytter du til et land uden for EU, fx Norge eller Storbritannien, så spørg også, hvilke toldpapirer der skal til, og hvem der udfylder dem.

Rækkefølgen: hvad ordner du hvornår?

Der er ingen universel tidsplan, men rækkefølgen kan som regel holdes. Tilpas den til dine frister og dit lands regler.

• Så snart du har et jobtilbud: Læs kontrakten, afklar tilladelser, og tjek dit opsigelsesvarsel.
• Når kontrakten er underskrevet: Aftal startdato, indlever opsigelsen, og begynd at lede efter bolig.
• Når du kender datoerne: Kontakt flyttefirmaet, og begynd at sælge, give væk og sortere.
• Et par måneder før afrejse: Kontakt Skattestyrelsen og eventuelt en rådgiver, forsikringsselskaber, pensionsselskab og a-kasse.
• Den sidste måned: Pak, bekræft flyttedato, afmeld boligen, og få styr på afmelding fra Danmark.
• Efter ankomst: Registrér dig lokalt, åbn bankkonto, og bekræft sundhedsdækning og forsikringer.

Typiske fejl, når man flytter for et job

• At lade startdatoen styre alt. Starter du kort efter, du kommer, og bor på midlertidig adresse, når du til gengæld ikke at ordne papirerne i ro og mag.
• At skrive under på bolig uden at have set den. Brug video, lokale kontakter og skriftlige aftaler, og vær på vagt over for krav om forudbetaling.
• At antage, at forsikring og sygesikring følger med. Spørg, og få svaret på skrift.
• At tro, at skat ordner sig selv. Kontakt Skattestyrelsen i god tid, og få professionel rådgivning, hvis din situation er kompliceret.
• At kontakte flyttefirmaet for sent. Jo senere du bestiller, jo færre muligheder har du for dato og pris.
• At tage for meget med. Sælg det, der er billigt at erstatte, og brug pladsen på det, du ikke vil undvære.

Har du de tre datoer på plads, og følger du rækkefølgen ovenfor, bliver det private ikke en stressfaktor, når du møder op på din første arbejdsdag.